Børn og søvnproblemer

Symptomer:

Børn fra 1-3 år har brug for 12-13 timers søvn. Fra 3-5 år er det 11-12 timer. Fra 5-10 er det 10-11 timer. Fra 10-12 år mellem 9-10 timer og fra 13-18 år mellem 8-9 timer. (Kilde DR.dk)
Det er jo selvfølgelig individuelt hvad dit barn har brug for, men det bør ikke skille sig meget ud fra det anbefalede.
Måske oplever du at dit barn kan have problemer med at falde i søvn. Og at I bruger lang tid på putning.
Det kan være du har et teenager der ikke kan falde i søvn og ligger til langt ud på natten før det finder ro.
Eller dit barn kan vågne løbende gennem natten.
Måske har dit barn mareridt ofte.

Årsager

Der kan være rigtigt mange årsager til dårlig søvn.
Vigtigt for barnet uanset alder er, at lære gode søvnritualer. Hvis I forældre sørger for gode rammer at falde i søvn i, vil de fleste soveproblemer være løst. Gode rammer er faste sengetider, ensartede ritualer ved sengetid med tandbørstning, læsning, sang eller lignende. Ned i tempo før sengetid. Ingen skærme 1-2 timer før de skal sove og lignende.
For nogle børn, især særligt sensitive børn, er faste sengetider meget vigtige. De kan have sværere ved at regulere søvnhormonet Melatonin. Melatonin dannes om aftenen når vi skal sove og det har det bedst med at vide hvilket tidspunkt det skal dannes på. Så hvis weekenderne byder på senere sengetider end hverdagen går der kuk i produktionstiderne og Melatoninen kan ikke nå at finde tilbage til de tidligere sengetider som hverdagen kræver, før det igen er weekend.

Men der kan også være andre årsager til dårlig søvn eller manglende evne til at falde i søvn. Det kan være dit barn er stresset pga. problemer i familien eller i skolen.
Eller dit barn kan have smerter eller spændinger.
Både stress, smerter og spændinger giver uro i kroppen og nervesystemet kan ikke falde til ro. Dermed bliver det sværere at falde i søvn og sove godt.

Konsekvenser

Manglende søvn går bla. ud over barnets vækst. Det er under søvnen at dit barn producerer væksthormon, bearbejder dagens oplevelser og stimulerer immunapperatet.
Mindre børn bliver pylrede når de mangler søvn. Større børn kan opleve indlæringsproblemer, koncentrationsbesvær og lignende.

“Mine egne to børn har haft vidt forskellige søvn behov. Den ene har aldrig haft problemer med at falde i søvn og sover godt. Den anden har altid haft svært ved at falde i søvn, og havde det til midt i hans 11. år. Og hvad der virkede for det ene barn, virkede ikke for det andet.

Feks brugte jeg for 13 år siden, den nu ikke mere så anerkendte metode ‘Godnat og sov godt’ til den ældste, hvor det virkede perfekt og hun lærte at falde i søvn. Mens den yngste som jeg forsøgte samme metode på, da han var lille, blev bare mere og mere ulykkelig mens metoden stod på, og det virkede modsat for ham. Det eneste der virker for ham er fysisk kontakt og tryghed.

Så det er vigtigt at lytte til barnet og dets behov, og ikke til hvad normerne siger. F.eks. hvordan børn skal kunne falde i søvn og sove alene. Der er ikke ret mange teenagebørn der har lyst til at sove hos mor og far, så de skal nok komme ud af soveværelset før eller siden. Jeg kender til et par eksempler på drenge, der har haft behov for at sove hos forældrene til de var omkring 12 år. De er selvstændige voksne mennesker i dag. Jeg selv havde samme behov indtil jeg var 12 år. Jeg rejste om på den anden side af jorden som 18 årig.”

Behandling

Kranio-Sakral Terapi kan med blide teknikker løsne op for bindevæv og muskler så barnets nervesystem kan falde til ro. Dermed vil det være lettere for barnet at falde i søvn og finde ro.
Mange af “mine” børn i klinikken oplever søvnproblemer enten som primært problem eller sekundært i forbindelse med andre ting de kommer for at få behandlet. Jeg har rigtigt gode erfaringer med at børnene finder ro og sover bedre efter behandlingerne.
Jeg samarbejder altid med forældrene om søvnproblemerne. Det er altid en god idé at få fjernet eventuelle uhensigtsmæssige vaner før sengetid, som feks. spil på mobil, tablet eller lignende. En dejlig afslappende fodmassage eller andet afslappende beskæftigelse er værd at prøve.

Symptomer:

Fordøjelsesproblemer
Hovedpine, træthed
Spændinger, skævheder
Stress og angst
Søvnproblemer
Kognitive vanskeligheder f.eks indlæringsproblemer